Forbrugeres fortrydelsesret – generelt

Det er vigtigt at slå fast, at fortrydelsesret er en undtagelse fra hovedreglen om, at aftaler skal holdes. Det er da også kun i visse situationer, at der gives forbrugeren fortrydelsesret. Generelt er forbrugerbegrebet ens i al lovgivning, der regulerer aftaler med forbrugere som den ene part.

Definition: En aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, og hvor den anden part (forbrugeren) hovedsaglig handler uden for sit erhverv. Se fx Kbl § 1a, Forbrugeraftalelovens § 3, Forsikringsaftalelovens § 2,4.

Forbrugerreglerne er beskyttelsespræceptive, dvs. de kan kun fraviges, hvis det giver en bedre retsstilling for forbrugeren. Er det ikke tilfældet, gælder loven som minimumsgrænse.

Fortrydelse betyder, at parterne skal tilbagelevere det, de har modtaget, dvs. vare og penge. Der kræves ingen begrundelse for fortrydelsen.

Det er vigtigt at bemærke, at reglerne om fortrydelsesret ikke må forveksles med reglerne om hæveadgang ved mangelfuld og forsinket levering.

Baggrunden for forbrugerens fortrydelsesret er dels det overraskel-sesmoment, der ligger i at ”møde” en sælger et uventet sted, dels at man i situationen ikke har haft mulighed for at se varen i virkeligheden.