Samfundsøkonomiske mål
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Læs om og se hvordan teorien virker.

For at få vist dette indhold skal din pc eller tablet kunne afspille flash-filer.
Hvis du ser denne tekst, er det fordi du enten ikke har en flash-afspiller installeret, eller fordi din webbrowser skal indstilles til at tillade at benytte flash-playere.
Du kan downloade en flashplayer og finde vejledninger i, hvordan man sætter indstillinger i browseren til at vise flash-indhold.

Ipads og Iphones kan ikke afspille flash.

Get Adobe Flash player

Målkonflikter

Målkonflikter er en følge af, at opnåelsen af ét eller flere af de samfundsøkonomiske mål som regel kun kan ske ved nedprioritering af et eller flere andre mål. Vægtning af mål indebærer altså, at nogle af målene prioriteres højere end andre. Det er en politisk beslutning, ikke en økonomisk.

I Danmark har det traditionelt været sådan, at socialdemokratisk ledede regeringer har lagt hovedvægten på beskæftigelse, udligning af sociale forskelle og miljø, mens borgerligt ledere regering har lagt hovedvægten på betalingsbalance og stabile priser.
Et eksempel på en målkonflikt er fx skattelettelser, som giver øget forbrug – også af importerede varer, hvorved overskuddet på betalingsbalancen presses nedad. På den anden side øges væksten, fordi der skal produceres flere varer.

Et andet eksempel er en højere dagpengesats, som giver øget forbrug – også af importerede varer, hvorved betalingsbalancen presses nedad.

Det har altså en negativ effekt på betalingsbalancen både at fremme vækst og social lighed.

FinansDanmark og @ventures Kompetencecenter for e-læring © 2024