Hvor kommer strømmen fra?
Læs om, hvad du kan lære her.
Se eksempler på problemer og deres løsning.
Få et overblik over, hvordan teorien hænger sammen.
Læs om og se hvordan teorien virker.
Se eksempler på, hvordan du bruger teorien i praksis.
Få en oversigt over, hvordan du kommer i gang.
Her kan du hente opgaver.
Her kan du hente mere materiale.
Vejledning til læringsstile
Information om læringsobjektet
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Viden om

Kraftværket

Man kan lave strøm på mange forskellige måder. Det meste af den strøm, vi bruger, bliver lavet på store kraftværker, som fyrer med kul. De nye kraftværker laver både strøm og varme, hvorimod ældre kraftværker kun laver strøm.

Sådan laver man strøm
Ud over kul bruger man også naturgas og olie som brændstof. Brændstoffet bliver brugt til at opvarme vand med. Vandet bliver opbevaret i kæmpestore kedler. Når vandet koger, bliver det til damp, og der opstår et tryk, som får en turbine til at dreje rundt. Når turbinen drejer, starter den en generator, som laver strøm.

Sådan bliver vand til damp – og omvendt
Når dampen er blevet brugt, bliver den kølet af. Så bliver den til vand igen og kan bruges til at lave strøm med endnu en gang. Der er to måder, man kan afkøle dampen på. Enten bruger man koldt havvand som kølevand, eller også bruger man det kolde vand i fjernvarmerørene.

Sådan får du varme i radiatoren, hvis du har fjernvarme
Som du kan se på tegningen, er radiatorrørene en forlængelse af fjernvarmerørene inde på kraftværket. Når vandet i fjernvarmerørene har været igennem kraftværket, er det blevet varmt og kan nu bruges i radiatorerne til at opvarme huse og lejligheder med.

|næste|

®  @ventures, Kompetencecenter for e-læring © 2024