Info
Digitale fortællinger med Animoto
@ventures®  Kompetencecenter for e-læring  © 2024
Kompleksitetsgrad og stofmængde

Kompleksitetsgrad

Kompleksiteten i forløbet er som udgangspunkt ikke voldsom højt. Der er rig mulighed for at lade sig fordybe i det tekniske, bruge kræfter på billedbehandling, manipulation, lydredigering etc., men det er også muligt at gennemføre forløbet uden de store krumspring.

Flere elementer kan differentieres og enkelte kan helt udelades, så der er rig mulighed for at tilgodese både den stærke og den mere svage elev.

Den store forhindring i forhold til eleverne er at få dem til at gennemskue, at det handler om dem selv, deres egen færden i livet og deres egen dagligdag. Her skal der bruges en empatisk og fintfølende lærer, som på en gang kan vejlede, guide og irritere nok til at eleven får vækket et klarsyn og ser en sammenhæng imellem film, reality-tv og virkeligheden.


Stofmængde

Basisstof for forløbet er filmen Supervoksen og Animoto.
Læreren kan vælge at gennemføre forløbet udelukkende med henblik på at snakke om identitet og på denne måde tage udgangspunkt i filmen for efterfølgende at lade eleverne arbejde med Animoto.

Resten af forløbet kan læreren vælge at anskue som ekstra materiale eller fordybelsesområder, som kan komme enten senere eller hvis en elev skønnes at skulle have mere stof for at tilgodese dennes læring.

Stofmængden kan derfor skæres ned, hvis der ikke er tid nok til hele forløbet, med artikellæsning etc.

 

 

Se evt. e-differentiering:
http://www.ventures.dk/edifferentiering/