Info
Digitale fortællinger med Animoto
@ventures®  Kompetencecenter for e-læring  © 2024
Værktøjets differentieringsmuligheder

Animoto giver god mulighed for differentiering i selve produktets og præsentationens sværheds- og kompleksitetsgrad.

Det er muligt at lave en trinvis præsentation, hvor man blot vælger at indsætte uredigerede billeder i den rækkefølge, som man nu ønsker det.

Samtidig er der også mulighed for at lave en teknisk fokusering indenfor flere områder:

De elever som er teknisk og fagligt dygtige kan på den måde både udfordres og forfine deres produkt i en meningsfuld kontekst.


For de svagere elever, der har brug for struktur og mere håndfast vejledning kan det være fornuftigt at stille materialer til rådighed. Det kan være små artikler om identitet, reality-programmer eller helt håndfaste vejledninger til, hvordan man skal håndtere det tekniske med at overføre billeder til computeren fra kamera eller mobiltelefon, hvordan scanneren fungerer, eller man kan hjælpe med at finde fokusområder i filmen til den videre bearbejdelse.

Differentieringen kan også ske i forhold til ekstern tekstmængde – skal der læses mere end lærerens oplæg? Artikler, websider, filmens hjemmeside, avisartikler eller andet? Skal eleverne selv finde ekstramaterialet eller serverer læreren det?

Uanset fremgangsmåde så kan det være en rigtigt god idé at præsentere eleverne for enten hele eller dele af det meget fine materiale, som DFI har lavet til filmen.