Info
Digitale fortællinger med Animoto
@ventures®  Kompetencecenter for e-læring  © 2024
Medieforståelse

En af de vigtigste kompetencer, man i dansk- og medieundervisningen kan give sine elever, er en forståelse af, at alting kan ”drejes” og formes, således at afsender får givet det udtryk, som han eller hun ønsker.

Det er derfor vigtigt at give eleverne en konstruktiv og kritisk medieforståelse, som tilgodeser evnen til at se ”bag facaden”. Det kan for eleverne ofte være ganske vanskeligt at forstå, at det man ser, og det man læser, ikke nødvendigvis er hele sandheden.

Derfor kan det være en god idé at lade eleverne lege med deres egne budskaber, billeder og fortællinger om dem selv. Dette kan fx gøres ved at inddrage programmet Animoto.

At valget netop er faldet på Animoto, som værktøj til dette arbejde, skal ses i lyset af, at programmet i sig selv ”snyder” – her er ikke tale om et traditionelt videoredigeringsprogram og samtidig er der heller ikke tale om et billedbehandlingsprogram.


Ud fra billeder laves og komponeres film, som giver et helt andet udtryk end, hvis billederne havde stået alene. Denne dualitet giver læreren en god mulighed for at tale om mediemæssige virkemidler, samt remix og genbrug af medier fra et produkt og/eller et projekt til andre produkter og projekter.

Gennem elevernes praktiske arbejde med deres egne billedfortællinger øges deres opmærksomhed på, at de kan påvirke og digte deres egen identitet og dermed via æstetiske valg fortælle og vise deres virkelighed.

Målet er, at eleverne kommer til at arbejde med, berøre og tage stilling til det store valg af medier, som vi i dag eksponeres for. Ligeledes skal eleverne forstå at måden, de forskellige medier bruges, er med til at give et budskab, som kan drejes alt afhængigt af hvordan lyd, billede og hastighed etc. er sat sammen.

For at få vist dette indhold skal din pc eller tablet kunne afspille flash-filer.
Hvis du ser denne tekst, er det fordi du enten ikke har en flash-afspiller installeret, eller fordi din webbrowser skal indstilles til at tillade at benytte flash-playere.
Du kan downloade en flashplayer og finde vejledninger i, hvordan man sætter indstillinger i browseren til at vise flash-indhold.

Ipads og Iphones kan ikke afspille flash.

Get Adobe Flash player