Info
Digitale fortællinger med Animoto
@ventures®  Kompetencecenter for e-læring  © 2024
Relation til Faghæfte 48

Fra faghæfte 48 er følgende elementer helt centrale i forhold til arbejdet med forløbet.

Når eleverne indsamler og bearbejder deres egne billeder, vælger baggrunde og musik til deres fremlæggelse og Animoto-præsentation, skal de fx sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål, samt vælge præsentationsform.

Det er i det analytiske arbejde med film og egenproduktionerne, at eleverne opfylder kravene fra faghæftet. Alt i alt lever arbejdet med identitet og Animoto op til både fælles Mål og faghæfte 48.

 


I forhold til faghæfte 48 så læner arbejdet med Animoto sig primært op ad tema 2 om produktion og formidling og tema 3 om analyse.

Faghæftet siger bl.a. på side 7: ”Det er således vigtigt, at eleven opnår kompetencer i dels at afpasse sin vidensproduktion og sine virkemidler efter budskab, modtagerkreds og publiceringskontekst…”

Og på samme side: ”I undervisningsforløb, hvor eleverne skal præsentere deres læringsresultater, kan der med fordel indbygges delforløb, hvor de digitale muligheder kritisk undersøges og udnyttes.”

Om analyse på side 8: ”Det er vigtigere nu end nogensinde, at eleverne får kompetencer i systematisk og kritisk at kunne stille spørgsmål til digitale medier som meningsbærende produkter.

Eleverne skal således lære at analysere digitale medier.