Finanspolitiske indgreb

Hvert år vedtages en finanslov, der fastlægger statens indtægter og udgifter for det kommende finansår. Herigennem har staten/regeringen mulighed for at påvirke de samfundsøkonomiske mål. Også i løbet af finansåret kan regeringen foretage indgreb.

I en situation med fx lav vækst eller decideret lavkonjunktur kan regeringen fx sætte statens indtægter ned, evt. i kombination med at udgifterne øges. Dermed pumpes penge ud i det økonomiske kredsløb og giver øget basis for højere efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. Denne form for finanspolitik – lempelig finanspolitik – tages oftest i anvendelse, når beskæftigelsen er under pres, og regeringen ønsker at øge aktiviteten i samfundet og derved øge beskæftigelsen.

Den største ulempe ved den lempelige finanspolitik er, at der vil være en tendens til forværring af betalingsbalancen. Det hænger sammen med, at den øgede efterspørgsel efter varer og tjenester også vil rette sig mod importvarer.