Forståelse af ”uanmodet henvendelse”

Bankmæglergruppen B rettede telefonisk henvendelse til M og H og aftalte et møde på deres bopæl, hvor B skulle give en gratis ekspertudtalelse om M's og H's privatøkonomi og muligheder for at spare penge bl.a. ved ændring af lån.

B havde fået oplyst M's og H's navne, adresse og telefonnummer af S, der var M's og H's svigersøn, idet S uden M's og H's viden havde udfyldt en blanket fra B, der var beregnet til anvisning af kundeemner. Under det senere møde med B underskrev M og H en formidlingsaftale. Antaget, at B's telefoniske henvendelse til M og H, der førte til et møde, var sket uden forudgående anmodning og med henblik på, at parterne senere skulle indgå en formidlingsaftale.

Denne aftale var indgået i strid med Fbaftl § 2, stk. 1, og derfor var M og H ikke bundet af aftalen, jf. Fbaftl § 3. M og H blev derfor frifundet for B's krav på betaling af vederlag i henhold til aftalen.